15.3K
Downloads
59
Episodes
Kan I huske alt det guld, I skrev i folkeren? Vi kunne ikke huske vores. Vi er tre søskende, der har genfundet vores gamle og falmede stilehæfter, og for første gang siden de blev skrevet, ser de nu dagens lys. Genrerne spænder lige fra bloddryppende horror, klassisk eventyrskrivning, til fremtidsagtig sci-fi. Spørgsmålet er så bare: Er der tale om en god stil..? Følg os på Instagramprofilen ‘Godstil_podcast’, og send os gerne dine egne gamle folkeskolestile på: godstilpodcast@gmail.com🎧📜 Udkommer hver anden onsdag.
Episodes
Tuesday Jul 07, 2020
Dragen i bjerget
Tuesday Jul 07, 2020
Tuesday Jul 07, 2020
Efter lidt startvanskeligheder, hvor begivenheder fra det herrens år 1993 bliver heftigt diskuteret, får Jacob endelig lov til at starte dagens episode.
Der bliver sagt et par ord om de tre søskendes Onkel Peter, og i forbifarten nævnes også flygtigt en famøs knallert-tur, hvor Marias øre blev så frygteligt skamferet, inden vi endelig er klar til dagens gode stil.
Jacobs stil er et eventyr, som er forfattet i en form for forfatterskab, bestående af ikke blot Jacob selv, men også op til flere klassekammerater.
I eventyret skal tre modige brødre igennem nogle rædsomme prøvelser, som både indbefatter kryptiske labyrinter og sultne krokodiller.
Og uden at sige for meget, så er det ikke dem alle der overlever...
Wednesday Jun 24, 2020
Fri som fuglen
Wednesday Jun 24, 2020
Wednesday Jun 24, 2020
Dagens stil er en genial blanding mellem en Ph.d. afhandling og en Rasmus Klump spin-off-serie Den kommer fra Mathias’ hånd og er skrevet i 2011.
Der bliver også talt flittigt om arkitektur, og særligt bygninger med flade tage får en kærlig overhaling.
Stilen er, som altid, fyldt med tillægsord, engelske navne og finurlige formuleringer. Og hvis du gerne vil høre om et kort i virkeligheden er det samme som et kompas, og om en axilkrykke er et storslået synonym for armhulestok, så lyt med!
Wednesday Jun 10, 2020
Når faster sover
Wednesday Jun 10, 2020
Wednesday Jun 10, 2020
Dagens stil er forfattet af Maria, da hun gik i 7. klasse. Hun får lynhurtigt regnet sig frem til stilens fødeår, som må være 2001. Et år som blandt andet indbefatter en teltopsætning, som især fremkalder dårlige minder hos Mathias, som straks får ‘ondt i dill’.
Desuden får vi at vide, at Drengene fra Angora indirekte er skyld i, at Maria altid har fået lortegaver af sine brødre. Og med den detalje på plads, er vi klar til det det hele handler om: dagens gode stil.
Maria begiver sig endnu engang ud på en tidsrejse, som efterlader os med et kæmpe spørgsmål: Er der for første gang i denne podcasts historie, faktisk tale om en dårlig stil...?
Wednesday May 27, 2020
Den Omvendte Verden
Wednesday May 27, 2020
Wednesday May 27, 2020
Denne episode starter med, at vi alle bliver lidt klogere på færdselsreglerne, og de to andre finder måske ud af, hvor mange gange Maria i sin tid dumpede sin køreprøve.
Jacobs stil er fra start 90’erne og der venter os en skrupskør fortælling, omhandlende børn der går på arbejde og forældre der går i børnehave.
Efter stilens slutning venter os en lille overraskelse – Jacob har nemlig ikke blot planlagt oplæsning af én stil i dagens episode..
Friday May 15, 2020
Stone High Mountain
Friday May 15, 2020
Friday May 15, 2020
Mathias har, tilbage i 2009, forfattet dagens gode stil.
Vi lytter til den i selskab med en portvin, som er produceret i Mathias’ fødeår, og røget over ægte bøgeflis. Samtidig rejser sig et presserende spørgsmål, for er det at tage munden for fuld, at kalde Fisketorvet for Danmarks Neverland?
I dagens stil befinder vi os (formentlig) udenfor Danmarks grænser. Endnu engang bevæger Mathias sig indenfor horrorgenren, og der venter os et blodigt gys, i selskab med en flok spejderbørn med meget engelsk-klingende navne
Tuesday May 12, 2020
Recap 1
Tuesday May 12, 2020
Tuesday May 12, 2020
Nu hvor vi har været første runde stile igennem, kommer her et recap af de bedste tidspunkter fra de tre værker!
God Stil!
Wednesday May 06, 2020
Hvad Fremtiden Bringer
Wednesday May 06, 2020
Wednesday May 06, 2020
Maria starter ud med en glædelig nyhed – Det viser sig, at hun alligevel ikke er stil-løs.
Jacob og Maria mindes en gammel kending af en sang, og deres sprøde sangstemmer forenes i liflig harmoni. Samtidig lærer Mathias hvad et EDB-lokale er, og Maria indrømmer, at hun har en svaghed for strippernavne.
Stilen er fra 2002, og Maria portrætterer med elegance en dystopisk fremtid, indeholdende robottjenestepiger, flyvende biler og mystiske barnefødsler.
Og måske viser det sig, at stilens universet ikke ligger så langt fra vores Corona-digitale verden?
Wednesday Apr 29, 2020
Det Stille Ocean
Wednesday Apr 29, 2020
Wednesday Apr 29, 2020
Jacob har taget en gammel godte med fra 1998. Mathias lærer forskellen på et kladdehæfte og et stilehæfte, og Jacob lærer (måske) forskellen på ‘o’er og ‘a’er. Jacob er desuden overbevist om, at hans hæfter er lavet af den pureste fårehud..
Dagens stil er en lille perle, som eminent mixer elementer som: bølgeskvulp, krejlede håndværkertyper, strandvillaer, og en mulig utroskabssag.
I slutningen af episoden må Maria krybe til korset, og betro de andre en hemmelighed. En hemmelighed, som kan vælte hele fundamentet for denne podcast..
Thursday Apr 23, 2020
Overnatning på den døde kirkegård
Thursday Apr 23, 2020
Thursday Apr 23, 2020
Mathias åbner ballet med en sand gyser fra 2007. Der indgår både pinebænke, klassiske morgenmadsprodukter og et seks år gammelt sagn.
I episoden får vi også svar på om iPhones kan danse lanciers, om det er hipt at have tunger som halskædevedhæng og om det er normalt, at man har danske navne, når man bor i England.
Velkommen til 'God Stil?'!